Løve’s Bog- og Vincafé var en søndag aften scenen for et arrangement i forbindelse med Folkeuniversitetets vidensfestival ”Hearts and Minds – Mad og det gode liv”. Med Knut Hamsuns Sult og Kristian Ditlev Jensens Livret på programmet var der lagt op til, at publikum ville blive ”klogere på sult og nydelse i litteraturen.”

Titlen på aftenens arrangement viser sig at være en smule misvisende. Det handler ikke absolut ikke om hverken mad, nydelse eller det gode liv, da professor emeritus Peer E. Sørensen fra Nordisk Sprog og Litteratur fortæller om Knut Hamsuns Sult fra 1890. Og senere i forfatter Kristians Ditlev Jensens oplæsning af sin roman Livret (2005) har maden nok en central rolle, men i stedet for “nydelse” og “det gode liv” møder vi overspisning, eskapisme og et sorgfyldt liv. Mad og sult vil være centrale temaer for aftenen, men i en mere metaforisk forståelse, end hvad beskrivelsen “mad i litteraturen” lægger op til.

Cafeens lavloftede lokale fyldes med mennesker, og i rummet opstår der hurtigt en trykkende og fugtig varme. Alligevel kører espressomaskinen på højtryg i baggrunden – man skal vel ha’ sin kaffe!

 

 

Efter velkomsten stiller professor Peer sig op på ”scenen” og introducerer til Sult. Han ignorerer den mikrofon, der ellers for lidt siden var kæmpet med for at få til at virke, og taler i stedet mere direkte og nærværende til publikum. Det gør ikke noget – det lille sauna-agtige rum er tyst nok til at alle kan høre, nærmest føle, hans passionerede tale.

 

Selvvalgt sult

 

 

”Han er den mest berømte skandinaviske forfatter ved siden af Kierkegaard og Andersen!” siger Peer og lægger ud med at læse lidt på fra starten af romanen, det han kalder: ”den mest berømte begyndelse i verdenslitteraturen”:

”Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har fået Mærker af den…” lyder det, og Peer læser nogle sider af romanen for at give et indblik i handling, stil og budskab i teksten.

I skæret fra en frynsebesat lampe fremfører Peer en halv times monolog om hvor fantastisk interessant et værk, vi her har med at gøre. Og hvilken rolle, sulten spiller i Sult. Peers pointe er, at sulten i Hamsuns værk først og fremmest skal forstås som et ”drug”: altså en måde hvorpå hovedpersonen kan forvrænge sine sanseindtryk, opleve en deformeret verden og dermed blive en forfatter. Derudover er sulten en hunger – absolut ikke mad – men efter en sjælelig, åndelig eller æstetisk næring. Sulten i Sult eksisterer i kraft af den manglende interesse for mad.

I pausen bliver døren hurtigt åbnet, så den lumre, tætte mæthed kan blive erstattet af frisk luft. Publikum bevæger sig op mod baren, hvor både kaffe, the, vin og øl bliver rakt over disken.

 

Død, død, død – og mad!

 

 

”Nu skal det rigtigt handle om mad!” proklamerer forfatter og journalist, Kristian Ditlev Jensen, da han stiller sig foran mikrofonen. ”Hver gang man vil skrive om mad, ender man med at skrive om noget andet,” siger han.

Kristian forklarer hvordan maden optræder side om side med temaer som selvmord og sorg i hans bog Livret. Maden får en central og nærmest terapeutisk – eller eskapistisk – karakter, da maden og overspisningen fletter sig ind i hovedpersonens liv. Vi har at gøre med et værk markant anerledes end Sult, som handlede om vandringen gennem storbyen og en søgen efter æstetik.

Forfatteren fortæller at for at skrive god litteratur, skal der optræde en form for dikotomi. I Livrets tilfælde lyder det således: ”død, død, død, og så noget liv: Mad!”

 

”Vin kan sgu da ikke smage af flint!”

Det interessante ved mad i litteraturen, er det utroligt mangfoldige sprog, der findes om smag. Der er så frygtelig mange ord om mad, hvilket Kristian demonstrerer i sin oplæsning. Han bruger flere minutter på at opliste forskellige nuancer, forklaringer, detaljer – et hav af adjektiver og sproglige billeder – i forsøget på at beskrive et jordbær. Det er morsomt, da den næsten uendelige smøre modsiger sig selv og til sidst har talt sig helt derud, hvor der ikke længere er mening i sproget. De mange ord og Kristians fantastiske oplæsning gør det sjovt, med en snært af noget tragisk og satirisk.

Dikotomi-motivet går igen i aftenens arrangement: Den ene bog handler om en, der opsøger sulten i sin jagt efter de specielle, sanselige oplevelser; den anden bog handler om en, der opsøger maden i sin flugt fra konfrontationen med verden og oplever manglende kontakt med sine sanser. Den første er et værk om kunst, æstetik og livet som forfatter; det andet et værk om at være et smertefuldt almindeligt menneske.

 

tekst: Mette Grandahl

foto: Line Møller Christensen