Kathrine Assels skriver ofte om den menneskelige psykologi til både børn og voksne. Hun undersøger de afkroge af sindet, der befinder sig i spændingsfeltet mellem fantasi og virkelighed – og hun skriver gerne fragmentarisk, fordi det giver en større sproglig frihed.

 

Bevæger sig frit rundt i sindets kringelkroge

På vej i toget mod interviewet tænker jeg over, hvor smukt der er i Søhøjlandet, og at det er forståeligt, at Kathrine Assels bor netop sådan et sted. Hendes tekster placerer sig et sted midt i de menneskelige tanker, vi normalt ikke får adgang til; ligesom hun bor et sted, mange måske ikke kender. Vi sidder i et lille hus i Gl. Rye, en idyllisk landsby mellem Århus og Silkeborg. Da hendes hund, Aslan, har accepteret mit besøg, sætter Kathrine og jeg os til rette ved bordet med hver vores kaffekop.

Kathrines værker er ofte fragmentariske; delt ind i korte afsnit eller kapitler og med et stramt, præcist sprog. Det ser man fx i Snydeæg, der udkom i 2008, hvor hun i små afsnit gennem den 111 sider korte roman, kommer ind under huden på en ung kvinde, der kæmper med dagdrømmene og dagligdagen.

 

”Psykologen har fået den idé, at hun er syg i hovedet. At edderkopperne har infiltreret hendes system som en udspekuleret computervirus, så man ikke længere kan tænde for hende uden at være bange for, at det, hun siger og gør og tænker, ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.”

passage fra Snydeæg

 

Katrine siger om sit forhold til form i sit forfatterskab: ”Noget af det, der gør den fragmenterede form god, er, at jeg elsker at lege med sproget, helt ned i de enkelte ord – nogle gange tager det rigtig lang tid at få skrevet bare en enkelt sætning. Men med den korte form, bliver det nemmere, det er som om der er åbnet op for en større sproglig frihed.” Vi snakker videre om, hvordan man kan føle sig sprogligt bundet, hvis handlingen skal hænge sammen i en mere sammenhængende prosa; og Kathrine påpeger, at det for hende gør, at man kan miste noget i den anden ende.

Hun uddyber selv og siger, at litteraturen ikke nødvendigvis bliver dårligere af, at man er nødt til at følge en rød tråd og binde fortællingen op på en spændingskurve. Men hun føler sig mere fri, når hun bevæger sig rundt i de fragmentariske fortællinger; at det er her, hun oplever den bedste proces.

 

”Jeg kan allerbedst lide at skrive om ting, hvor fortællingen er lige på grænsen mellem det virkelige og det uvirkelige. Derfor skriver jeg ofte noget, der til dels foregår inde i hovedet på folk, for der er ingen grænser; det kan være syret, indbildning eller faktisk hvad som helst.”

 

Fordele og ulemper ved små og store forlag

Kathrine er udkommet på tre forskellige forlag: Lindhardt og Ringhof, Turbine og Jensen & Dalgaard. Et bredt udsnit af de danske forlag fra et af de største til et af de mindste. Generelt har hun været meget tilfreds med alle tre og kan se både fordele og ulemper ved at udkomme på et stort og et mindre forlag:

”Hvis man tænker på, hvor rart det er og hvor godt man føler sig hjemme – og ikke så meget på salget – er det klart en fordel at udkomme på fx Jensen & Dalgaard. De har altid tid til en snak, det bliver nærmest familiært, selvom det er meget professionelt.” udtaler Kathrine om én af fordelene ved at udkomme på et mindre forlag.

En problematik hun selv har oplevet ved de store forlag er, at salgsafdelingen får mere og mere magt. En af de fantastiske ting ved et mindre forlag er, at man slipper for et spændingsfelt mellem værk og marketing, men som forfatter kræver det dog, at man er aktivistisk og selv bidrager til, at ens udgivelse kommer ud over rampen.

 

Månen er en højttaler 

 

 

Kathrines seneste værk Månen er en højttaler fra 2017 tog nærmest form ved et tilfælde. Hun fandt en indkøbsseddel i sit lokale supermarked og begyndte at forestille sig, hvem der mon gemte sig bag indkøbene, hvilket endte med at blive et karaktertræk hos hovedpersonen. Bogen handler om Alvin, der bor alene med sin mor, men som drømmer om at finde en flaskepost fra sin far, som han aldrig har kendt.

Det er svært at fastsætte, hvilken målgruppe bogen henvender sig til; den er egentlig en børnebog, men den kan sagtens læses af voksne. Da hun deltog i maraton-reception på Godsbanen i slutningen af april, var der kun voksne til stede og en del af dem har efterfølgende skrevet, at de fik et stort behov for at læse bogen – det samme gjorde sig gældende med Makirullen, der ikke ville makke ret – og andre lejlighedsrim fra 2016 – måske fordi værkerne taler til det indre barn.

 

”Nogle gange er det meget rart, at jeg ikke ved, hvem

der er min far. Så kan han være hvem som helst. Så kan

jeg sige:

Min far er astronaut. Han flyver gennem sorte huller med

et rumskib.

passage fra Månen er en højttaler

 

Vi afslutter vores samtale, Aslan har fulgt mig opmærksomt gennem hele forløbet. Kathrine vil gerne køre mig til toget, Aslan placeres trygt bagerst i bilen, og jeg siger farvel til kaninerne i garagen. Mens vi kører gennem det smukke landskab, fortsætter vores samtale – og det har været en god eftermiddag i et lille hjørne af universet.

 

tekst og foto: Daniel Boysen


Kathrine Assels kan følges på Facebook her.

Hendes bøger kan købes her.